Install flash 8.0 or greater or update your currently player

Lavenergi ved lavenergihuse.net

Hvordan opnåes det lave energiforbrug

Energiforbruget i en standard bolig fra lavenergihuse.net minimeres ved hjælp af et integreret energidesign, hvor bygningerne er kompakte og velisolerede - men samtidig åbne og venlige og med masser af sollys. Desuden installeres et jordvarmeanlæg til rumopvarmning og varmt vand. Husene har et godt indeklima, der sikres ved hjælp af et ventilationsanlæg. Ventilationsanlægget opvarmer den friske luft ved hjælp af udsugningsluften, og dermed mister man meget lidt varme pga. ventilationen.
Husene bliver som standard udført som lavenergiklasse 2015, hvilket er lovkrav i 2015. Husene har et energiforbrug, som er cirka 55 procent mindre end for huse, som bliver opført efter gældende lovkrav. Læs mere om energiklasser nedenfor.

Energiklasser

En energiklasse er en mærkning af huset som vi kender det for eksempelvis køleskabe, frysere og vaskemaskiner. Energiklassen er et udtryk for hvor mange kilowatttimer du bruger til opvarmning, ventilation, køliong og varmt vand pr. Kvadratmener pr. år.
Regeringen har, som det fremgår af regeringsgrundlaget, besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for energirigtige boliger, så energiforbruget i nye bygninger reduceres med 75 pct. i 2020.

Ældre byggeri – 70’er huse mv. 180 m² bolig – ca. 15-20.000 kr.
Tidligere lovkrav iht. BR08 ca. 80 kWh/m² pr. år 50 procent besparelse i forhold til gl. lovkrav.
180 m² bolig – ca. 9-10.000 kr.
BR 10 ca. 52,5 kWh/m² pr. år 25 procent besparelse i forhold til nuværende lovkrav.
180 m² bolig – ca. 7-8.000 kr.
Lavenergiklasse 2015

www.lavenergihuse.net
ca. 30 kWh/m² pr. år 55 procent besparelse i forhold til nuværende lovkrav.
180 m² bolig – ca. 3-4.000 kr.
Klasse 2020 ca. 17 kWh/m² pr. år 75 procent besparelse i forhold til nuværende lovkrav.
180 m² bolig – ca. 1-2.500 kr.
Klasse 2020P ca. 12 kWh/m² pr. år Skulle gerne give overskud og på sigt kan man forestille sig, at bilen bliver opladt om natten mm.

Ovenstående tabel er baseret på erfaringer, forbruget for den enkelt familie svinger meget pga. Vaner, antal personer og leveform, men tabellen kan benyttes til at få et overblik over de nuværende energiklasser.

BR 10 2010

En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Det vil sige, at det samlede behov for energi ikke må overstige (52,5+1650/A)kWh/m², hvor A er det opvarmede etageareal.

Desuden må luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1,5l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Lavenergiklasse 2015

En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 30 kWh/m² pr. år tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som en lavenergibygning klasse 1.

Det vil sige, at det samlede behov for energi ikke må overstige (30+1000/A)kWh/m²,hvor A er det opvarmede etageareal.

Desuden må luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1,0l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Nye lavenergiklasser

Passivhuse og aktivehuse er allerede velkendte typer inden for lavenergihuse. Vi holder øje med udviklingen og følger den nøje, men pt. er husene for dyre i forhold til det man kan spare, men vi er overbeviste om, at inden for de næste 10 år bliver der helt klart sat endnu nye standarder inden for lavenergihuse.

Vi forventer at lovkravene til energirammen i nybyggeri vil blive yderligere skærpet efter år 2020 og at flere energimæssige tiltag bliver mere rentable. Vi tænker her på solceller, privat strømgeneratorer eller noget helt andet.

Vi forventer også at mange af disse tiltag og innovative ideer kan blive ”add ons” til de nuværende lavenergiklasse huse. Vi mener, at lavenergiklasse 2015 vil være et rigtig godt udgangspunkt i mange år frem.

0-energihuse / Aktivhuse - Plusenergihuse (forventede krav)

Klasse 2020

En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 15 kWh/m² pr. år tillagt 550 kWh pr. år.

Desuden må luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 0,5l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Klasse 2020P

En bygning, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 12 kWh/m² pr. år tillagt 550 kWh pr. år.

Desuden må luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1,0l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Energiberegninger sikrer god energiøkonomi

For at sikrer at lovgivningen bliver overholdt når der bliver opført et nyt byggeri, skal der til alle projekter udregnes energibehov og energiberegning.

I projekteringsfasen benytter vi vores store erfaringer og diverse anvisninger til at skabe en god energiøkonomi. Dette bliver over for bygherren dokumenteret qua en beregning som bliver udført af vores tilknyttede energispecialister, som dernæst bliver bekræftet af en uvildig energirådgiver som udarbejder selve energimærkningen på huset. Denne energimærkning er bygherrens dokumentation for et eksempelvis et lavenergi hus.

Dispensation for tilslutningspligt

Alle vores huse er lavenergihuse og derfor kan der opnås dispensation for tilslutningspligt fra den kollektive varmeforsyning, eksempelvis fjernvarme og naturgas. Læs mere omkring valg at materialer herunder forskellige varmesystemer.

Alle husene er som udgangspunkt med jordvarme og lavenergiklasse 2015.

Læs mere om alle hustyper
Læs mere om materialer
Læs mere om processen
If the page is not displayed correctly, click here Download Flash Player 8.0